Fra 1980érne og frem til årgang 2014 er der ikke blevet flasket en eneste flaske vin på Chateau de Bonnezeaux, til trods for, at ejendommen har en lang og rig historie. Der er blevet lavet vin i flere generationer på Chateau de Bonnezeaux siden det 19. århundrede.
I 2012 starter processen med renovering af både ejendom såvel som vinmarker. I spidsen for projektet står Guyonne Saclier de la Bâtie, som tidligere har arbejdet for Mark Angeli på Ferme de Sansonniere. Mark Angeli er den ubestridte mester og pioner indenfor tørre biodynamiske vine i Coteaux de Layon og Bonnezeaux AOP, som traditionelt set er vine med restsødme. 2016 bliver Bâtie`s første årgang på Chateau de Bonnezeaux, hvor hun efter Angeli´s forbillede laver tørre Chenin Blanc baserede vine, hvor den biodynamiske tilgang til Vitikultur ligger basen for hendes vinfilosofi. Der bliver ligeledes kun tilsat et minimum af svovldioxid ved flaskning. Produktionen er i den lave ende da Domainets besiddelser kun udgør 4 ha vinmarker, hvor udbyttet fra de gamle stokke i forvejen er lavt. Kvaliteten derimod er sværd at fornægte, og vinene fra det mytiske Domaine er med god grund enormt eftertragtede og har på rekordtid opnået ”kult” status i vinverdenen.
Sortiment:
Vinene fordeles på allokation
Frimas
La Montagne
La Miné Haute
Le Coqueries
Inter Val NV